OM MEASUREMENT DAYS

I de snart to årtier, jeg har arbejdet professionelt med kommunikation, har jeg været vidne til en branche, som er ude af stand til at opnå sit fulde potentiale og en strategisk nøgleposition i organisationen. Forklaringen ligger for en stor dels vedkommende i dårlig eller ikke-eksisterende måling og manglende ansvarstagen for organisationens resultater og succes.

Jeg stiftede mit rådgivningsfirma, Quantum, i 2015 for at gøre det til min mission at gøre kommunikationsmåling – effekt, læring og værdiskabelse – så nemt tilgængeligt og bredt forståeligt som muligt.

I 2017 organiserede jeg den første Measurement Day-konference i København. Mit mål var ganske enkelt at fremvise lærerige eksempler på, hvordan kommunikation har bidraget målbart til, at organisationer har nået deres strategiske mål, har skabt ny viden og indsigt, og har hjulpet beslutningstagning på øverste ledelsesniveau.

Jeg ønskede at bruge disse konkrete eksempler til at starte en debat om de mange myter om måling af kommunikation – så som at “effekten af kommunikation kan ganske enkelt ikke måles”. Og igenem debatten sætte måling af effekt og forretningsværdi på dagsordenen i kommunikationsbranchen på en måde, så flere får øjnene op for, at vi som fagfolk kan komme til at spille en lagt mere central, strategisk rolle i vores organisationer – hvis vi er villige til at stå på mål for de resultater, vi skaber.

I de efterfølgende år har vi gennemført flere konferencer og workshops og fortsætter med at skabe debat, inspirere og sætte læring og værdiskabelse igennem måling på dagsordenen. 

Jesper Andersen
Grundlægger af Measurement Days

Brug for at kontakte os?

Ring +45 61 67 45 85 eller send en mail til jesper@measurementdays.dk.

MEASUREMENT DAYS Aps

Usserød Kongevej 24
2970 Hørsholm
Danmark
CVR NR 39 35 22 65

Copyright © 2018 · Measurement Days